Skab

Af dyrlæge Kirsten Boeck

Hvad er skab hos heste?

Skab er en hudsygdom, hvor hestens hud er inficeret med mider, som findes oven på huden, hvor de lever af hudaffald og svedprodukter. Den skabmide, der angriber heste, hedder Chorioptes Equi og er en såkaldt gnavemide. Dette er i modsætning til den skabmide, som findes hos f.eks. ræv og hund, som er en gravemide og som graver gange i huden. Begge typer af mider forårsager intens kløe.

Det er oftest heste med meget hovskæg, der bliver smittet med skab, og de kan blive så voldsomt angrebet, at huden i kodebøjningen bliver meget fortykket. Det kan derfor være rigtig svært at behandle, da det middel, man hælder på, ikke kan trænge rundt i de store tykke hudfolder, der udvikles. 

Hvad er symptomerne på skab?

• Grå klidagtige skæl og flager nederst på benene, især i kodebøjningen
• Intens kløe
• Hesten tramper med benene og gnubber sig meget, specielt ved aftenstid og i varme stalde
• Forandringerne ses især på bagbenene hos heste med langt kodeskæg eller heste med tyk vinterpels
• Kun sjældent breder forandringerne sig op ad benet, men hos heste med en lav immunstatus, f.eks. plage med indvoldsorm, kan forandringerne brede sig op ad benene og sprede sig over bug og sider.
• Der kan komme sekundære eksemforandringer i kodebøjningen

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen?

Dyrlægen vil få mistanke om diagnosen ved en klinisk undersøgelse på grund af de karakteristiske hudforandringer i kombination med den voldsomme kløe. Skabmiden hos hest lever overfladisk i huden og nogle gange kan dyrlægen være heldig at stille diagnosen ved at børste/skrabe skæl af og se på det i mikroskop.

Hvis det kun er en let infektion, kan miderne dog være svære at finde og man må behandle ud fra kliniske symptomer - der er ikke mange andre sygdomme hos hest, som giver kløe på benene og derfor er det ofte det kliniske billede, man behandler ud fra. 

Hvordan behandles skab?

Hesten behandles udvortes med antiparasitære midler efter dyrlægens anbefalinger. Når man behandler for skab, er det vigtigt at gentage behandlingerne minimum tre gange med 10-14 dage imellem, da man derved bryder midens livscyklus og de mider fra æg, der når at klækkes imellem behandlingerne, også bliver slået ihjel. 

Hos de hårdnakkede tilfælde med stærkt fortykket hud i kodebøjningen, kan behandlingen være særdeles vanskelig. Her kan man vælge, at der gives en ormekur i blodet. Dette er særdeles effektivt, men er ikke indregistreret til hest og kan indebære en lille risiko for, at hesten ikke kan tåle det.

Heste med skab skal holdes adskilt fra øvrige heste, da lidelsen er ret smitsom. På samme måde skal dækkener, børster mv. fra en hest med skab ikke anvendes til andre heste.

Hvad er risikoen for, at din hest får skab?

Risikoen er størst hos langhårede heste og heste med kraftigt hovskæg, som opstaldes under dårlige hygiejniske forhold. Jyder og belgiere plages ofte af denne lidelse. I gamle dage var det almindeligt, at de blev trukket igennem en vandgrav efter endt arbejde i marken. Dette var for at fjerne mudder fra benene, således at de hurtigere blev tørre og huden dermed i mindre risiko for at blive opblødt.

Anden viden om skab

En sjælden gang imellem kan miderne sprede sig til resten af kroppen, oftest når hestene går med dækken. Dette forekommer især hos heste med lav immunstatus af forskellige årsager og hos heste, der er opstaldet under dårlige hygiejniske og fugtige forhold.

Man kan også komme ud for, at der i en flok varmblodsheste er en enkelt hest, der bliver angrebet af skab, mens resten går fri. Dette har man ingen forklaring på.

Skabmider er meget artsspecifikke, dvs. at hver dyreart har sin egen mide, som kun kan trives og yngle på sin egen ”vært”. Heste kan således ikke inficeres fra f.eks. hunde eller ræve.

Hos mennesket kaldes lidelsen fnat.