Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Modtag faglig viden og spar 10% i vores webshop.
Patella luksation eller løs knæskal er betegnelsen for en lidelse, hvor knæskallen kan gå ud af led (luksere). Knæleddet dannes af lårbensknoglen, skinnebensknoglen og knæskallen (patella). Knæskallen ligger på forsiden af lårbenet i en fure, hvor den kan bevæge sig op og ned, når benet strækkes og bøjes. Knæskallens rolle er at øge kraften i strækket, når de store lårmuskler på forsiden af låret strækker knæet.
Den førstenævnte form er den langt hyppigste, men begge dele kan ses ved både store og små hunde samt katte – lidelsen ses dog primært ved mindre hunde.
Patella luksation betragtes i de fleste tilfælde som multifaktoriel, hvilket vil sige, at der er flere årsager til, at det opstår. Hvis man skal forstå præcist, hvad der sker ved patella luksation, skal man se på det, der kaldes knæets ekstensor (strække)-mekanisme. Denne er et sammenspil mellem de store lårmuskler (quadriceps), knæskalsligamentet, knæskallen og toppen af skinnebenet. Når knæet strækkes, aktiveres de store lårmuskler, der trækker i knæskalsligamentet, som løber fra knæskallen og til toppen af skinnebenet, hvor det hæfter. Trækket fører skinnebenet fremad og strækker knæet.
Kraften/strækket skal foregå i en lige linje således, at knæskallen kører lige op og ned. Hvis der er afvigelser i denne lige linje, kan knæskallen trækkes ud af knæskalsfuren og luksere.
Symptomerne kan være til stede allerede hos helt unge hvalpe, men opdages almindeligvis først, når hunden er blevet ældre (1 år og frem). Kroniske smerter som følge af slidgigt ses normalt først ved lidt ældre hunde.
Patella luksation diagnosticeres ved en ortopædisk undersøgelse, hvor dyrlægen undersøger, hvordan knæskallen kan bevæge sig. Her vil dyrlægen desuden grad-inddele tilstanden:
Både den mediale og laterale form kan inddeles efter ovenstående.
Selve grad-inddelingen er en måde at beskrive tilstanden på og ikke nødvendigvis et udtryk for, hvor slem tilstanden er. En grad 1 kan derfor godt gøre mere ondt end en grad 3 og omvendt.
Røntgenbilleder
Røntgenbilleder bruges ikke til at stille selve diagnosen, da lidelsen er dynamisk (afhænger af knæskallens bevægelse). I nogle tilfælde vil dyrlægen tage røntgenbilleder for at undersøge, om der er andre lidelser til stede eller tegn på dette. Røntgenbilleder bruges også af dyrlægen, i tilfælde af en operation, til at analysere benenes forløb/akser, i forhold til hvilke faktorer der skal korrigeres ved en operation.
Hvis patella luksationen er smertevoldende eller hæmmer bevægelse for hunden, anbefales det at lave en operation. Denne kan laves på det ene ben eller begge ben samtidigt. Hvis muligt anbefales det at vente, indtil hunden er udvokset (minimum 10 måneder), men hvis der er tale om svære tilstande, kan der opereres tidligere.
Ved en operation er formålet at få knæskallen til at blive i knæskalsfuren, når benet bevæges. Dette kan gøres på flere måder og involverer ofte flere ting – man kan opdele disse i, om de er bløddelsrelaterede eller knoglerelaterede:
De ovenstående elementer kan udføres enkeltvis, men ofte vil dyrlægen lave en kombination af disse. Hvad der vælges afhænger af graden af patella luksation, hunden alder og dyrlægens præferencer.
Efter en operation er det vigtigt at holde hunden i ro i 4-6 uger. Efterfølgende kan der genoptrænes til normal funktion over yderligere 4-6 uger.
Man betragter patella luksation som en medfødt lidelse, da de faktorer, der disponerer for lidelsen, er til stede fra fødslen, eller opstår i opvæksten.
De betydende faktorer omhandler primært benets konformitet (udformning) og kan blandt andet være:
Det er oftest en kombination af flere af de ovenstående faktorer, der giver et skævt træk i knæskallen og gør, at denne kan luksere.
I sjældne tilfælde kan patella luksation opstå traumatisk (ikke medfødt) altså ved et uheld eller en kraftig forkert bevægelse i knæet. Disse er dog meget sjældne, og der ligger som regel andre forhold til grund for, at knæskallen kan luksere.
Patella luksation kan ses hos alle størrelser/racer af hunde – dog ses det hyppigst hos de mindre hunderacer. Eksempler på disse kan være chihuahua, miniature puddel og pomeranier.
Af større hunderacer, hvor lidelsen også ses, kan nævnes Labrador Retriever, Newfoundlænder og Bulldogs.
I vores webshop har vi et stort udvalg af alt du skal bruge til din hund
Besøg butik