Hund
Kat
Hest
Smådyr
Videnskab
VetPlan
Brevkasse
Find dyrlæge
Webshop
Se udvalgte Produkter

Produkter fra vores butik

Mængderabat
539,00 kr
Ned til
489,00 kr

VetPro voksen kattefoder 8 kg (4x2 kg)

Fuldfoder til katte fra 1 til 8 år.VetPro Voksen kat tilfører katten alle nødvendige næringsstoffer. De valgte protein-, fedt og kulhydratkilder sikrer en høj fordøjelighed og gode smagsegenskaber....

Køb her
489,00 kr

SPECIFIC FXD Adult, 7 kg

SPECIFIC FXD Adult er velegnet til raske voksne katte (<8 år) FXD er et afbalanceret fuldfoder med meget let fordøjelige ingredienser af høj kvalitet, der opfylder behovet for næringstoffer hos...

Køb her


Tandresorptioner hos kat

Nærbillede af en kat med tandresorption

Hvad er tandresorptioner hos katte?

Denne tandlidelse har gennem tiderne haft flere navne, for øjeblikket bruges mest betegnelsen tandresorptioner. Tidligere kaldtes den for neck lesions, fordi den ofte først blev synlig for det blotte øje ved tandhalsen. FORL er en anden ældre betegnelse, som er en forkortelse for Feline Odontoclastic Resorptive Lesions. Den dækker over, at nogle specielle nedbrydningsceller opløser noget af tandstrukturen.

Der er her tale om en lidelse, hvor tænder og tandrødder nedbrydes, således at de bliver mere porøse. Der opstår huller i tandemaljen, især ved tandhalsen, så nerver og blodkar blottes, og kronerne kan efterfølgende knække af.

Det er en meget udbredt lidelse. Undersøgelser har vist, at mellem 20-70% af alle katte kan være ramt. Det vil sige, at groft set halvdelen af alle katte kan huse problemet. Katte over 6 år er hyppigst angrebet.

Hvad er symptomerne på tandresorptioner?

Der er ingen tvivl om, at katte med tandresorptioner har smerter, men de lader sig sjældent mærke med det. I naturen vil en kat, der viser svaghed, ikke klare sig ret længe. Hvis lidelsen har stået på i længere tid, kan katten have tabt sig, men overordnet set er det et skjult problem.

Emalje- og cementlaget nedbrydes gradvist, og der opstår røde og smertende ”huller” i tanden, som kan ligne caries, men denne lidelse har ikke noget med caries hos mennesker at gøre. Et andet resultat af nedbrydningen er, at tanden kan knække ved roden, som tit forsvinder helt. Når tanden og rødderne er borte, vokser tandkødet hen over den, så det ser ud, som om der aldrig har været en tand.

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen?

Dyrlægen vil starte med at kigge katten i munden, og hvis der opstår mistanke om tandresorptioner, vil næste skridt være en udvidet undersøgelse i narkose. Det ville ellers være forbundet med kraftig smerte, da der er åbent ind til nerven på de angrebne steder. Mistanken opstår ved røde huller på tænderne, ved manglende eller knækkede tænder og ved steder, hvor tandkødet er mere rødt og vokser lidt over tanden. Også tandsten kan dække over læsionerne. Det er hyppigst kindtænderne, der angribes først.

Røntgen er den eneste metode, der 100% kan afgøre, om der er tandresorptioner til stede, og hvor udbredte de er. Også fordi de fleste forandringer findes under tandkødsranden.

Det har vist sig, at katte, der har resorptioner på nogle tænder, er disponerede for at få det i de resterende tænder også.

Hvordan behandles tandresorptioner?

Man har tidligere forsøgt med fluorbehandling af angrebne tænder, men det har vist sig, at nedbrydningen af både rødder og krone fortsatte alligevel. Den eneste effektive behandling er at operere tænderne ud. Ofte vil røntgenbilleder vise, at der er flere angrebne tænder, og det kan blive nødvendigt at fjerne tænder over flere omgange. Det vil også være nødvendigt regelmæssigt at følge op på, om flere tænder angribes.

Der er meget ofte en slående effekt af at få fjernet de smertevoldende tænder. Mange af disse katte tager på i vægt, og ejerne melder tit tilbage, at deres kat er blevet gladere, virker yngre og er mere livlig. En kat kan sagtens leve et godt liv uden en eneste tand i munden, hvis bare man tilpasser fodringen med blød kost.

Hvorfor får katte neck-lesions?

Årsagen kendes desværre stadig ikke, selv om der har været gjort ihærdige forsøg at løse gåden.  Der er intet, der tyder på, at tilstanden er smitsom eller arvelig.

Hvilke racer er særligt udsatte for at få tandresorptioner?

Alle katte kan få lidelsen, dog synes racekatte - især siamesere og perserkatte - at være særligt disponerede.

---

Billedet af tandresorption er venligst udlånt af TandDyreklinikken

Produkter fra vores butik

Mængderabat
539,00 kr
Ned til
489,00 kr

VetPro voksen kattefoder 8 kg (4x2 kg)

Fuldfoder til katte fra 1 til 8 år.VetPro Voksen kat tilfører katten alle nødvendige næringsstoffer. De valgte protein-, fedt og kulhydratkilder sikrer en høj fordøjelighed og gode smagsegenskaber....

Køb her
489,00 kr

SPECIFIC FXD Adult, 7 kg

SPECIFIC FXD Adult er velegnet til raske voksne katte (<8 år) FXD er et afbalanceret fuldfoder med meget let fordøjelige ingredienser af høj kvalitet, der opfylder behovet for næringstoffer hos...

Køb her

Produkter fra vores butik

Mængderabat
539,00 kr
Ned til
489,00 kr
VetPro voksen kattefoder 8 kg (4x2 kg) Køb her
489,00 kr
SPECIFIC FXD Adult, 7 kg Køb her
Netdyredoktors nyhedsbrev Nyheder om kæledyrs sundhed, symptomer og behandling

Vi sender faglig information, tips og tricks og gode tilbud 2-4 gange om måneden. Nye abonnenter får en rabatkode på 10% til webshoppen.